Nordsøtåge: Jyllands luftfartsfjende nummer ét
Den flade jyske halvø er bogstaveligt talt en tågefabrik fra oktober til januar. Sådan fungerer det: fugtig havluft driver østpå fra Nordsøen hen over et terræn, der ikke byder på topografisk modstand. I rolige nætter, når temperaturen falder, kondenserer denne fugtighed til strålingståge, der kan dække regionen i timer — nogle gange dage.
For Billund Lufthavn betyder det, at sigten kan styrte under landingsminimum med kort varsel. Lufthavnen har Cat II ILS-kapacitet (Instrument Landing System), som tillader indflyvning i sigtbarhed ned til 300 meter. Men ikke alle fly er Cat II-udstyrede, og ikke alle besætninger er Cat II-certificerede. Resultatet er et frustrerende scenarie, hvor nogle fly lander normalt, mens andre — til samme destination — aflyses eller omdirigeres til København.
Betydning for dit krav: Tåge er Billunds mest almindelige forstyrrelse, men det er også den mest omstridte. Flyselskaber påberåber sig rutinemæssigt ekstraordinære omstændigheder ved tågeforsinkelser, men den juridiske virkelighed er nuanceret. Hvis tågen var inden for det interval, som Cat II-operationer kunne håndtere, og flyselskabet blot ikke havde Cat II-kapabelt udstyr eller besætning på den rute, er det en fejl i flyselskabets ressourceplanlægning — ikke ekstraordinært vejr. Tilsvarende: Hvis tågen lettede om formiddagen, men flyselskabet ikke genoptog driften før om aftenen, er den forlængede forsinkelse inden for dets kontrol.
Sidevinde på den jyske slette
Billunds eneste bane (09/27) er orienteret øst-vest. Jylland modtager kraftige vinde fra praktisk talt alle retninger — sydvestlige atlantiske vejrsystemer, nordlige polarluftsmasssser og lejlighedsvise østlige kontinentale strømme. Når sidevindkomponenten overstiger grænserne for flytypen (typisk 25-38 knob afhængigt af flyet), må flyvninger omdirigeres.
Betydning for dit krav: Som med tåge er nøglespørgsmålet, om vindforholdene var reelt ekstraordinære eller blot en del af at operere på den udsatte jyske slette. Flyselskaber, der stationerer mindre, mere sidevindsfølsomme fly i Billund, kender vindprofilen — at vælge utilstrækkeligt materiel er deres beslutning, ikke en uforudsigelig begivenhed.
Charterens spidsbelastning
I skoleferierne — dansk efterårsferie (uge 42), jul, vinterferie (uge 7) og sommerferien — stiger chartertrafikken i Billund dramatisk. Terminalen, der er designet til et moderat passagerflow, kæmper, når flere widebody-charterfly ankommer samtidigt.
Groundhandling-flaskehalse opstår: bagagebehandlingen sænkes, check-in-køer strækker sig, og turnaround-tider overstiger planlagte rammer. Når ét charterfly er forsinket, skubber det det næste flys afgangsslot, hvilket skaber en kaskade, der kan forstyrre hele dagens køreplan.
Betydning for dit krav: Charterens spidsbelastning er helt forudsigelig og inden for flyselskabets operationelle kontrol. Flyselskaber sælger disse fly vel vidende om lufthavnens begrænsninger. Trængselsrelaterede forsinkelser er blandt de letteste krav at vinde.
Vinter-baneforhold
Jyske vintre bringer frost, is og lejlighedsvis kraftigt snefald. Billunds eneste bane kræver rydning og behandling, før driften kan genoptages efter en vintervejrshændelse. Med kun én bane er der ingen mulighed for at opretholde delvis drift under rydning — lufthavnen er enten åben eller lukket.
Betydning for dit krav: Den indledende vejrhændelse kan være ekstraordinær, men lukkningens varighed og flyselskabets genopretningsrespons er det, der betyder noget for dit krav. Flyselskaber forventes at have beredskabsplaner for rutinemæssigt jysk vintervejr.